Dybt forbløffet: Pludselig var bulen der

Under et år efter ægteparret Pelle Peter Jencel og Maria Jencel fik deres første barn, fandt de ud af, at de ventede en lille ny

Maria Jencel og Pelle Peter Jencel blev gift i sommeren 2019. Her forenede de også deres efternavne - Jensen og Arcel - til Jencel. (Arkivfoto).
Maria Jencel og Pelle Peter Jencel blev gift i sommeren 2019. Her forenede de også deres efternavne - Jensen og Arcel - til Jencel. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Ægteparret Maria Jencel og Pelle Peter Jencel venter til sommer deres andet barn.

Den anden graviditet har dog været væsentlig anderledes end den første, fortæller de på den røde løber til Zulu Awards 2022.

- Man har ikke tid til at være fuldtidsgravid og mærke sin krop og alt, hvad man føler og tænker, for nu har man også en lille baby, fortæller den vordende mor til to.

Parret fik deres første barn, datteren Penelope, i januar 2021.

Selvom det blot er et år siden, kunne Maria Jencel alligevel vise en højgravid mave frem på den røde løber.

- Ja, Maria havde lige seks måneder, hvor hun ikke var gravid, fortæller Pelle Peter Jencel grinende.

Mødtes på P3

Parret mødte hinanden på P3 i 2018, hvor de begge var værter på radioprogrammet "Sommermorgen".

Også den kommende far til to kan mærke forskel på de to graviditetsforløb.

- Man skal nogen gange minde sig selv om, at der er en lillebror på vej, for storesøster kræver også sit, fortæller han med et smil.

De to radioværter glæder sig til, at der kommer en lille ny til sommer. Også selvom graviditeten kom lidt bag på dem.

- Det er jo fantastisk. Det var en overraskelse, men det var den bedste overraskelse, fortæller Maria Jencel.

Powered by Labrador CMS