Dybtfølte ord til hårdtprøvet veninde
Hertuginden af York kommer med en udstrakt, støttende hånd til Lisa Maria Presley, der netop har mistet sin søn.
Du var der for mig i mit mørkeste øjeblik. Jeg er her for dig i dit. Sådan skriver hertuginden af York – eller Sarah Ferguson – i et Instagram-opslag rettet mod sin veninde Lisa Marie Presley. Se opslaget længere ned i artiklen.
Lisa Marie Presley mistede søndag den 12. juli sin 27 årige søn Benjamin Keough. Han tog sit eget liv.
Artiklen fortsætter under videoen
Lisa Marie Presley fik Benjamin Keough og også datteren Riley sammen med sin første mand, musikeren Danny Keough. Hun har desuden tvillingerne Harper og Finley sammen med musiker og producent Michael Lockwood. Det skriver Hello Magazine.
“Elsker dig min søster Lisa Marie … uanset hvor og hvornår, er jeg hos dig – i standhaftighed. Kære Lisa Marie, Finley, Harper og Riley. I har en familie her. Jeg elsker jer og vil aldrig holde op med at elske min sørgende @ LisaPresley,” skriver Sarah Ferguson videre i opslaget, der også indeholder et portrætfoto af de to veninder sammen.
Lisa Marie Presley er datter af Elvis Presley og hendes afdøde søn således barnebarn til ‘The King of Rock ‘n’ roll’. Hun har tidligere beskrevet ligheden mellem sin søn og far som ‘nærmest uhyggelig’, skriver Hello Magazine.