Efter 'Badehotellet': Der er fuld fart på
Lars Ranthe kan med god samvittighed tage på en ferierejse til Sicilien
Ligesom det går ganske godt for Grosserer Madsen i ’Badehotellet’, så går det også fint for ham, der spiller glansrollen.
Lars Ranthe kan nemlig se frem til at holde sommerferie i Sicilien, og det med god samvittighed, da han ikke behøver skænke karrieren en tanke.
Klar til ny omgang ’Carmen Curlers’
Der kører som i smør, og der er fuld fart på.
- Der er en ny sæson af ’Carmen Curlers’, og så er der masser af andre ting. Jeg har en del projekter i gang, og filmer blandt andet for tiden med Per fly, afslørede den 54-årige skuespiller overfor Nyheder.dk ved premieren på ’Fuld af Kærlighed’ tirsdag aften i Palads København.
Udover en tur i sommerhus, så kan Italien noget særligt hos Lars Ranthe.
- Vi ender altid i Italien, fordi der er så dejligt, folket er skønne, og maden er så god, forsikrede han, der også er en vældig habil golfspiller.
- Jeg rammer den meget godt lige nu, når jeg altså har tid til at spille, sagde han.