Skip to main content

Efter få år: Nu gør Tour-stjerne det

Mads Pedersen og hustruen har boet på adressen siden 2019 

Knap er Touren overstået, før den danske etapevinder Mads Pedersen kan sætte gang i endnu en sprint.

Den 26-årige cykelrytter har nemlig netop sat sin godt 200 kvadratmeter store villa i Holbæk, der ligger tæt på skov og med udsigt til fjorden, til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

En af de dyreste

For at blive den nye ejer af Mads Pedersens villa skal der betales lige knap seks millioner kroner – udbudsprisen er nemlig 5.995.000 kroner. 

Det placerer adressen blandt de ti dyreste villaer, der for øjeblikket er til salg i Holbæk Kommune.

Købte villaen i 2019

Det er ikke mange år på adressen, som Mads Pedersen og hustruen Lisette Pedersen skal til at pakke ned. 

Parret købte nemlig ejendommen i december 2019, hvor prisen lød på 4.350.000 kroner.

Foruden sejren på 13. etape af dette års Tour de France smykker Mads Pedersen sig blandt andet også med titler som Danmarks- og verdensmester i landevejscykling.

Mads Pedersen, som vandt en etape i årets Tour de France, har sat sin villa til salg.
Mads Pedersen, som vandt en etape i årets Tour de France, har sat sin villa til salg.Ivan Eltoft Nielsen Holbæk og Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Del din kommentar