Efter ni år: Hollywood-par skal skilles
Efter ni års ægteskab er det slut.
Hollywood-skuespillerparret Channing Tatum skal skilles fra sin kone, Jenna Dewan Tatum, skriver People.
Efter ni års ægteskab er det slut, skriver parret i en pressemeddelelse til People – en meddelelse, som nu også er delt på Instagram:
– Vi har noget, som vi gerne vil dele med jer. Vi har valgt at gå hver til sit som par. Vi blev forelsket for mange år siden, og vi har haft en magisk rejse sammen. Intet har ændret sig omkring, hvor meget vi holder af hinanden, skriver parret blandt andet.
De oplyser desuden, at de skilles som venner.
Mødte hinanden under filmoptagelser
Channing Tatum og Jenna Dewan Tatum mødte hinanden ved optagelserne til filmen “Step up” i 2006. De begyndte at date hinanden efter optagelserne sluttede.
Parret blev gift i 2009 i Malibu.
De har et barn sammen – datteren Everly, der fylder fem år til maj.
Channing Tatum og Jenna Dewan Tatum blev sidst set offentligt sammen ved Kids’ Choice Awards.