Efter terrorangreb: Oasis-ikon genåbner Manchester Arena

Den tidligere Oasis-stjerne Noel Gallagher er på plakaten, når koncertstedet genåbner i september.

Noel Gallagher er på plakaten, når koncertstedet genåbner i september. Foto: Torben Christensen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Siden terrorangrebet i Manchester Arena 22. maj i år har koncertstedet været lukket ned for offentligheden.

Men nu genåbner arenaen med en stjernespækket velgørenhedskoncert 9. september.

Det skriver BBC.

Flere musikere på vej

Flere store britiske musikere fra området har allerede sagt ja til at spille til koncerten, og flere er på vej.

En af dem, der med sikkerhed er at finde på scenen, når Manchester Arena igen slår dørene op efter det tragiske bombeangreb, er den tidligere Oasis-stjerne Noel Gallagher.

Britpop-bandets megahit “Don’t Look Back in Anger” har længe været et nummer, som har haft speciel betydning for byen Manchester efter angrebet.

Publikum begyndte nemlig spontant at synge sangen ved en mindehøjtidelighed for terrorofrene.

Til velgørenhedskoncerten får Noel Gallagher dog selskab af sit nuværende band, High Flying Birds.

Derudover er indiebandet The Courteeners and Blossoms, poeten Tony Walsh og 80’er-stjernen Rick Astley at finde på Manchester-scenen ved koncerten, der får navnet “We Are Manchester”.

Overskud går til ofre for angrebet

Alt overskuddet fra genåbningen går til ofrene for angrebet og deres familier gennem en fond.

Siden angrebet, hvor en bombe eksploderede under en koncert med den amerikanske popstjerne Ariana Grande, har Manchester Arena gennemgået en renovering.

Specielt i foyeren, hvor bomben detonerede.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS