Efter uroligheder i Washington: Rockstjerne har meldt sig selv

Iced Earth guitarist Jon Schaffer blev efterlyst efter Washington urolighederne den 6. januar. Nu er han i politiets varetægt

Jon Schaffer i blå jakke var en af mange efterlyste efter Washington urolighederne. Han blev , genkendt på fotos inde fra kongresbygningen. Søndag overgav han sig selv til FBI i Indianapolis. Foto: Scanpix/ROBERTO SCHMIDT / AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Guitarist og vokalist Jon Schaffer, der var med til at grundlægge ​​heavy metal-bandet Iced Earth, er nu i politiets varetægt. Han var blandt de efterlyste i forbindelse med de voldsomme begivenheder i og omkring den amerikanske kongresbygning i Washington den 6. januar.

Han troppede selv op hos FBI i Indianapolis søndag den 17. januar. Det skriver blandt andet TMZ

Artiklen fortsætter under videoen

Jon Schaffer, som var blandt de , der er blevet genkendt på fotos taget inde i kongresbygningen, står nu ifølge et opslag fra FBI på Twitter overfor seks sigtelser. Heriblandt fysisk vold, ulovlig indtrængen og forstyrelse af den offentlige orden.

FBI mener blandt andet, at Jon Schaffer var en del af en gruppe voldelige, der benyttede en såkaldt ‘bjørne spray’ – en slags pebberspray – mod Capitol-politiet.

Om en eventuel dom til Jon Schaffer vil få indflydelse på fremtiden for Iced Earth, skal være usagt. Det er dog en kendsgerning, at de øvrige band-medlemmer nogle dage efter optøjerne udsendte en erklæring, hvor de tog stærkt afstand fra begivenhederne i Washington.

“Vi tolererer absolut ikke og opfordrer heller ikke til optøjer eller voldshandlinger. Vi håber, at alle bringes for retten for at svare på dereshandlinger,” skrev de i et fælles opslag på Instagram.

Powered by Labrador CMS