Efterforskes for skattefusk

Myndighederne har tilsyneladende været i gang i et helt år  

Offentliggjort

Den franske filmstjerne Gerard Depardieu er under efterforskning for skattesvindel.

Det skriver Reuters ifølge norske VG.

Har stået på i et helt år

Efterforskningen, der angiveligt har stået på i et helt år, drejer sig om påstået svindel, der skal have stået på siden 2013. 

Gerard Depardieu mistænkes blandt andet for fiktivt at have boet i Belgien for at undgå at betale skat i sit hjemland. 

Er ikke blevet afhørt

VG skriver, at efterforskere så sent som den 11. februar i år har foretaget ransagninger i både Frankrig og Belgien.  

Det fremgår også, at Depardieu ikke er blevet afhørt i sagen.

Desuden, at skattemyndigheder ifølge Gerard Depardieus advokat, Jeremie Assous, uden held nu i flere år har forsøgt at 'afsløre' hans klient for skattesvindel. 

Under anklage for sexchikane 

Sagen er i øvrigt ikke den eneste, stjernen må forholde sig til i øjeblikket.

Her i marts måned skal han i retten i en sag, hvor to kvinder anklager ham for sexchikane i forbindelse med filmoptagelser tilbage i 2021, skriver VG. 

Han nægter sig skyldig. 

Den franske filmstjerne Gerard Depardieu.

 

Powered by Labrador CMS