Efterlyst i mere end en uge: Nu er han anholdt

Det forventes at han torsdag fremstilles i grundlovsforhør.

Jamaika, der her ses udner en optræden på Roskilde Festival i 2016, er efter mere end en uges efterlysning blevet anholdt af politiet. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte 24-årige rapper Sharmarke Omar Ali, der går under kunstnernavnet Jamaika, er blevet anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi. Det oplyser politiet på Twitter.

Sharmarke Omar Ali har siden den 19. november været efterlyst i en sag om et knivstikkeri i Esbjerg den 6. oktober, hvor en 23-årig mand blev stukket ned på åben gade.

Det var her på Havnegade i Esbjerg knivstikkeriet fandt sted den 6. oktober i år:

Formodes at stå bag

Den 24-årige Sharmarke Omar Ali mistænkes for at være manden, der stak den 23-årig mand ned på Havnegade. Derfor har han været efterlyst.

Den 23-årige mand, der blev stukket, blev lettere kvæstet.

Knivstikkeriet skulle være sket, fordi der var opstået uoverensstemmelser mellem de to mænd.

Powered by Labrador CMS