Elizabeth ramt af ny stor sorg
Har mistet en af sine helt tætte venner
Britiske dronning Elizabeth er igen blevet ramt af et dødsfald i sin inderkreds.
Majestætens nære ven Sir Timothy Colman, der var en del af Colman senneps-dynastiet, er gået bort.
Det skriver blandt andet Mirror.
Gift med dronningens kusine
De to lærte hinanden at kende helt tilbage i 1951, hvor Sir Timothy Colman blev gift med Mary Bowes -Lyon, der var dronningens kusine.
Parret forblev sammen indtil hun som 88-årig døde i januar 2020.
Sir Timothy Coleman opnåede at blive en af dronningens fortrolige og i perioden fra 1978 til 2004 fungerede han som 'Lord Lieutenant of Norfolk'.
Det vil sige dronningens repræsentant i Norfolk-området.
Også et nært forhold privat
Også privat havde de et nært forhold og han menes at have været en hyppig gæst hos dronningen, når hun befandt sig på sin Sandringham-ejendom i netop Norfolk.
Sir Timothy Coleman efterlader sig tre døtre og to sønner. Desuden 10 børnebørn og 16 oldebørn.
Han blev 91 år gammel.