Elizabeth spidder Bond

Privat kan dronning Elizabeth være meget morsom -det har Daniel Craig fået at føle

Offentliggjort Sidst opdateret

Normalt holder dronning Elizabeth II af Storbritannien på formerne. Alt foregår efter bogen.

I hvert fald så længe offentligheden ser på.

Men privat har hun også en "meget morsom" side og ynder at fortælle vittigheder.

Det fortalte skuespilleren Daniel Craig, der er kendt for at spille agenten James Bond, forleden om i en optræden i amerikanske "The Late Show" ifølge avisen The Independent.

Ham der aldrig smiler

For ti år siden mødte han dronning Elizabeth, da de indspillede en sketch til åbningen af de olympiske lege i London i 2012.

- Vi skulle have taget billeder, og så sagde hun bare: "Åh nej, det er ham der aldrig smiler," sagde Daniel Craig ifølge The Independent.

I rollen som agenten James Bond viste Daniel Craig ikke mange følelser. (Arkivfoto).
I rollen som agenten James Bond viste Daniel Craig ikke mange følelser. (Arkivfoto).

Rullede rundt

Bond-skuespilleren fortæller desuden at dronningens corgi-hunde er meget venlige.

- Jeg rullede rundt på gulvet med dem det meste af tiden, husker han.

Powered by Labrador CMS