-Elsker Sanne
Rockmama-trio gik videre ved DR-premieren på ’Stjerneklar’, hvor talenter hylder deres musikalske forbilleder
De kendte ikke hinanden på forhånd, men blev bragt sammen som Sanne Salomonsen look-a-likes.
Susie Sandberg, Line Grønkjær og Simone Creutzfeldt havde en fest på scenen, da de fredag aften optrådte med ’Kærligheden Kalder’ af Rockmama i den nye fredags-underholdning ’Stjerneklar’ på DR.
Formatet er en hyldest til talenternes musikalske forbilleder.
Bagefter kunne Sanne-trioen ånde lettet op, som en af de tre, der gik videre i forløbet. De to andre var hold var hyldester til ’Bamse’ Flemming Jørgensen og Elton John.
Hun var det sejeste
- I vores ungdom var Sanne bare det sejeste. Hun er en skidedygtig sangerinde, og en energibombe på scenen, forklarede 45-årige Line fra Ganløse.
- Vi prøvede at føle os som Sanne, og det hjalp at få kostumer på, sagde 33-årige Simone fra Allerød, der har lyttet til musikken og sunget med, siden hun var helt lille.
Luftede Sannes hunde
Den der har været tættest på Sanne i virkeligheden, er trioens 50-årige Line fra Ringsted.
- Jeg har luftet Sannes hunde en gang. Min kæreste har nemlig arbejdet sammen med hende, og så var hun hjemme hos os, hvor jeg gik en tur med hundene. Spørg lige om jeg var starstruck?, lød det fra Line.
- Vi blev enige om at have en fest uanset udfaldet. Men det gik jo godt, fortalte pigerne om debuten på nationalt tv.