Annonce
EM 1992-helt har fået sin medalje stjålet
John Sivebæk fik stjålet sin EM-medalje langt før Morten Bruun.
Annonce
John Sivebæk har fået stjålet sin EM-medalje fra triumfen i 1992.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Faktisk var Morten Bruun ikke den første, der fik stjålet sin guldmedalje:
Annonce
– Jeg har mistet min guldmedalje fra EM i fodbold i 1992. Den blev stjålet under et indbrud i vort hjem. De tog min kones smykker og en masse andet. EM-medaljen er aldrig dukket op, siger John Sivebæk til Vejle Amts Folkeblad.
Ønsker sig også en erstatningsmedalje
John Sivebæk kom i tanke om tabet, da Morten Bruun under DBUs fodbold award fortalte, at han havde mistet sin guldmedalje.
– Hvis det er muligt at skaffe en erstatningsmedalje til Morten Bruun, kunne jeg da også tænke mig at få en erstatning, fortæller John Sivebæk til avisen.
Det er ikke lykkedes kendte.dk, at få en kommentar fra John Sivebæk.