Annonce
Emmelie de Forests sang vinder Grand Prix
Emmelie de Forest har skrevet Englands vindersang, der skal dyste i finalen ved Eurovision Song Contest til maj.
Annonce
Der bliver dansk islæt ved dette års Eurovision Song Contest i Kiev til maj.
Fredag aften afviklede England finalen “You decide”, hvor englændernes sang til Eurovision Song Contest skulle findes.
Og det blev sangen, som Emmelie de Forest (vinder af Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest 2013) og musikproduceren Lawrie Martin havde skrevet sammen.
Annonce
Det er 26-årige Lucie Jones, der synger sangen “Never give up on you”.
England er direkte i finalen i Kiev
Hun skal repræsentere England i finalen i Eurovision Song Contest i Kiev, der finder sted den 14. maj.
England er direkte i finalen, mens Danmark skal igennem semifinalen. Den danske vinder skal findes i Jyske Bank Boxen i Herning den 25. februar.