En dag bliver hun dronning: Men så frygtelig var hendes barndom

En række af Kate Middletons barndomsvenner afslører, at den kommende dronning bestemt ikke havde det let som teenager.

Ved prins William og hertuginde Kates bryllup i 2011 blev gæsterne bedt om at donere penge til en anti-mobbeorganisation. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag kaster mange nok misundelige blikke efter Kate Middleton – eller hertuginde Kate, Storbritanniens kommende dronning – men sådan har det ikke altid været.

Ifølge en række af hertugindens barndomsvenner havde hun nemlig en række mørke og ensomme år, afsløres det nu.

Da Kate var 13 år hev hendes forældre hende ud af den fine kostskole Downe House. Den unge Kate blev nemlig mobbet på skolen, der kun er for piger.

Det har den tidligere klassekammerat Jessica Hay sagt til avisen The Sun:

– Vi var efter hende fordi hun var så perfekt og dejlig, siagde Jessica Hay til avisen.

En klassekammerat fra Kates nye skole bekræfter, hvad Jessica Hay har sagt. Det er Gemma Wilkinson, der har fortalt til avisen Daily Mail, at Kate var selvtillidsforladt, da hun startede på den nye skole, Marlborough College:

– Hun var åbenbart blevet mobbet virkelig meget. Hun så i hvert fald både tynd og bleg ud, siger Gemma Wilkinson til avisen.

Siden sin indtræden i den kongelige familie har hertuginde Kate da også lagt et stort fokus hos organisationer, der bekæmper mobning. Blandt andet blev gæsterne ved hertuginde Kate og prins Williams bryllup bedt om at donere penge til organisationen “Beatbullying” som gave.

Powered by Labrador CMS