En dag bliver hun dronning

Igen i år måtte kronprinsesse Victoria neddrosle sin fødselsdag grundet corona. Selv blev den svenske tronarving ramt af den smitsomme sygdom tilbage i marts

Kronprinsesse Victoria skriver nyere svensk historie, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Carl Gustaf. Hun bliver Sverige første kvindelige monark og regerende dronning siden 1720. (Arkivfoto)
Kronprinsesse Victoria skriver nyere svensk historie, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Carl Gustaf. Hun bliver Sverige første kvindelige monark og regerende dronning siden 1720. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Sidste sommer måtte Victoriadagen - svenskernes fejring af landets tronarving, kronprinsesse Victoria - skrues helt ned grundet coronasituationen.

Og igen i år påvirkede pandemien fejringen, der blev droslet ned, da kronprinsessen fyldte 44 år den 14. juli.

Selv har den royale fødselar været ramt af den smitsomme sygdom, som kom ind bag slottets mure i marts.

Både hun og gemalen, prins Daniel, udviste milde symptomer, oplyste det svenske kongehus efterfølgende.

Den globale pandemi forhindrede hende også i at deltage i prins Christians konfirmation for få måneder siden.

Fadder til prins Christian

Den svenske kronprinsesse stod fadder til det danske kronprinspars ældste barn, da han blev døbt tilbage i 2006.

Selv kom den svenske tronarving til verden en sommerdag i 1977 som den førstefødte af kong Carl Gustaf og dronning Silvia og blev døbt Victoria Ingrid Alice Desirée.

Selv om hun var den ældste i søskendeflokken, som siden blev udvidet med prins Carl Philip og prinsesse Madeleine, bar kronprinsesse Victoria ikke trontitlen, fordi drenge havde fortrinsret.

Men i 1980 kom der en parlamentarisk ændring af tronfølgeloven, og kronprinsesse Victoria blev således tronarvingen.

Og når hun en dag skal overtage tronen efter sin far, kong Carl Gustaf, vil hun skrive historie som den første regerende dronning af Sverige siden 1720.

Et skræddersyet program

For at forberede sig til sin kommende stilling har kronprinsesse Victoria blandt andet fulgt den svenske regerings og rigsdags arbejde i et skræddersyet program.

Desuden har hun læst fransk, statskundskab, konflikthåndtering og historie ved universiteter i Frankrig, USA og Sverige. Men det har været en stor udfordring som ordblind.

Siden udvidede parret familien. I 2012 blev de forældre til prinsesse Estelle, og fire år efter kom prins Oscar til. Prinsesse Estelle er den tredje i arvefølgen efter sin farfar, kong Carl Gustaf, og sin mor, kronprinsesse Victoria. (Arkivfoto)
Siden udvidede parret familien. I 2012 blev de forældre til prinsesse Estelle, og fire år efter kom prins Oscar til. Prinsesse Estelle er den tredje i arvefølgen efter sin farfar, kong Carl Gustaf, og sin mor, kronprinsesse Victoria. (Arkivfoto)

- Får man ikke hjælp tidligt, tærer det på selvværdet. Jeg er bekymret for ikke at finde de rigtige ord til de tanker og følelser, jeg har. Det var heldigt, at vi fik hjælp tidligt, men det har helt sikkert ført ekstra slid med sig, sagde hun i svensk tv tilbage i 2017.

Led af spiseforstyrrelse

Det har ikke været den eneste krise, kronprinsessen har været udfordret af. I sine teenageår led hun af en spiseforstyrrelse.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia handlede resolut og sendte hende i behandling i USA, hvor hun samtidig fortsatte sine studier i statskundskab og historie på Yale University.

Efter dem blev hun indført i diplomatiet og arbejdede ved FN i den amerikanske storby New York og hos Sveriges ambassade i Washington D.C.

Mødte hendes store kærlighed

Kort efter årtusindskiftet mødte kronprinsessen den mand, som siden viste sig at være hendes helt store kærlighed.

Det er 11 år siden, at kronprinsesse Victoria fik sin prins i den borgerlige Daniel Westling, som efter brylluppet foruden sin prinsesse også fik en prinsetitel. (Arkivfoto)
Det er 11 år siden, at kronprinsesse Victoria fik sin prins i den borgerlige Daniel Westling, som efter brylluppet foruden sin prinsesse også fik en prinsetitel. (Arkivfoto)

Hun faldt nemlig for sin personlige træner, den dengang borgerlige Daniel Westling.

- Det sagde ikke klik, da vi mødte hinanden. Vi havde et meget fint og varmt venskab og var meget nære venner, inden vi forelskede os. Det var et venskab, som voksede til kærlighed, sagde kronprinsessen i 2009 på et pressemøde om parrets senere forlovelse.

Var blevet til mere

I 2002 afslørede de, at fitnessforholdet var blevet til mere.

- Jo mere jeg lærte hende at kende, desto mere uimodståelig blev hun, sagde han efterfølgende i en tv-transmitteret bryllupstale til sin brud i sommeren 2010.

Efter to års ægteskab udvidede parret familien med en lille pige, prinsesse Estelle.

I 2015 kom prins Oscar til verden, og sammen bor den kongelige kvartet på Haga Slott i Stockholm.

Powered by Labrador CMS