En dum situation for Harald

Ifølge eksperterne står den norske konge i et kæmpe dilemma

Offentliggjort Sidst opdateret

"Et kultursammenstød," lød det for nylig fra kong Harald, da han for første gang udtalte sig offentligt om prinsesse Märthe Louises aldeles kontroversielle forlovede, Durek Verrett.

Han sagde samtidig, at han skal have en dialog med sin kommende svigersøn.

Er kommet i klemme

Ifølge historiker og kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen er Harald reelt havnet i en klemme mellem rollerne som far og Norges regent.

- Forholdet genererer en masse negativ omtale. Og selvom parret ikke mener, det reflekterer tilbage på monarkiet, så gør det det alligevel. Hun er konges ældste datter, og så vil det meste af det hun laver, både i officiel og uofficiel sammenhæng, blive reflekteret tilbage, forklarer han til Dagbladet.

En balancegang

Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen kalder situationen for et dilemma for kongen.

- For hvad sætter man først? Det er en balancegang, siger han.

Den opfattelse deler Johan T. Lindwall, der er chefredaktør for Svensk Damtidning.

- Går kongen offentligt ud og sætter foden i jorden overfor Durek Verrett, vil det være ødelæggende. For det vil være det samme som at sige, han ikke er velkommen som svigersøn, forklarer han til Dagbladet.

Norske kong Harald er kommet i klemme mellem sine roller som far og Norges regent, mener norsk kongehusekspert.
Norske kong Harald er kommet i klemme mellem sine roller som far og Norges regent, mener norsk kongehusekspert.
Powered by Labrador CMS