Endelig beslutning: Prins kan ikke vende tilbage

Ovenpå skandale-venskabet mellem prins Andrew og Jeffrey Epstein, ser det ikke ud til, at prinsen vender tilbage til sine royale pligter.

Det ser ikke ud til, at prins Andrew vender tilbage til sine royale pligter efter skandalen med Jeffrey Epstein. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Chris Radburn
Det ser ikke ud til, at prins Andrew vender tilbage til sine royale pligter efter skandalen med Jeffrey Epstein. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: REUTERS/Chris Radburn
Offentliggjort Sidst opdateret

I midten af november 2019 blev det offentligt kendt, at den britiske prins Andrew trak sig fra sine offentlige forpligtigelser som medlem af den royale familie. Det kom efter, at prinsens venskab til den afdøde Jeffrey Epstein, der er under mistanke for at have stået bag menneskehandel med mindreårige piger samt overgreb på mindreårige piger, blev afsløret.

Derudover medvirkede prins Andrew i et interview på BBC, hvor han forklarede sig om sit venskab med milliardæren, samt kommenterede på en kraftig anklage om, at prinsen selv skulle have haft sex med en mindreårig kvinde.

Artiklen fortsætter efter videoen

Nu ser det ud til, at skandalen alligevel er så omfattende, at den royale familie ikke er villige til at lade prins Andrew vende tilbage til pligterne. Det skriver flere medier heriblandt Harper’s Bazaar og Daily Mail.

Vender ikke tilbage

Da prins Andrew meddelte sin tilbagegang fra sine officielle pligter, var der ikke sat et afgrænset tidspunkt på for, hvornår han kunne vende tilbage.

Ifølge flere medier tyder det altså på, at prinsens forbindelse til Jeffrey Epstein, der tidligere er blevet dømt i en sag om prostitution af en mindreårig, er en for stor skandale til, at han kan vende tilbage til sit vanlige liv som royal.

Det forlyder nemlig, at prins Andrew ikke genoptager sine officielle royale pligter nogensinde igen.

Kilder fortæller, at prinsen var af den overbevisning, at hans tilbagetrækning kun var midlertidig, men nu må prins Andrew se i øjnene, at det er en beslutning, der er vedvarende – og altså noget, som den royale familie har tænkt sig at revidere.

Flere detaljer kommer frem

Beslutningen om, at prins Andrew ikke kan vende tilbage til sine royale pligter, kommer formentlig i kølvandet af, at der afsløres flere detaljer om prinsens venskab til Jeffrey Epstein, og hvad det kunne have budt på af skandaler.

Senest har streamingtjenesten Netflix udgivet dokumentaren Jeffrey Epstein: Filthy Rich, hvor det kommer frem, at prins Andrew mistænkes for at have befamlet en daværende 17-årig pige. Den selvsamme som tidligere har fortalt om, at hun mod sin vilje havde sex med prins Andrew. Hun kunne bevise kendskabet mellem dem begge ved hjælp af et billede.

Derudover skulle der til juli 2020 udkomme bogen Prince Andrew: Epstein and the Palace.

Kongehus og prins nægter

I et meget omtalt interview med BBC gav prins Andrew sit version af, hvordan venskabet med Jefrrey Epstein havde fungeret. Samtidig forholdt han sig også til de anklager, som Virginia Roberts Giuffre kom med, om at han skulle have haft sex med hende mindst tre gange, hvoraf hun den ene gang kun var 17 år gammel. Prins Andrew benægter ethvert kendskab til Virginia Roberts Giuffre.

Et par uger efter interviewet kom Buckingham Palace med en officiel udmelding omkring anklagerne.

Det benægtes eftertrykkeligt, at hertugen af York har haft nogen form for seksuel kontakt eller forhold til Virginia Giuffre. Enhver påstand om det modsatte er falsk og udokumenteret”, lød det i erklæringen.

Powered by Labrador CMS