Endnu en Black Panther-stjerne død

Connie Chiume blev 72 år gammel

Offentliggjort

Den sydafrikanske skuespiller Connie Chiume er gået bort.

Hun døde tirsdag på et hospital i Johannesburg efter en periode præget af sygdom.

Det oplyser familien ifølge blandt andet Sky News.

International stjernestatus 

Connie Chiume opnåede stjernestatus både nationalt og internationalt. 

Hun vil ikke mindst blive husket for rollen som 'Zawavari', en tidligere stammeleder, i den Oscar-nominerede storfilm 'Black Panther', hvor hun spillede overfor Chadwick Boseman, der døde af tarmkræft i 2020.

Men også for sin medvirken i et hav af andre film og tv-serier.

Med i Beyonce-produktion 

Blandt andet musical-filmen 'Black Is King' fra 2020, der blev produceret og instrueret af pop-ikonet Beyonce.

Connie Chiume blev 72 år gammel.

Connie Chiume ses her til verdenspremiere på 'Balck Panther' i Los Angeles i januar 2018.

      

Powered by Labrador CMS