Enken: - Det er meget specielt
Et nyt album med afdøde verdensstjerne Kenny Rogers er lige på trapperne
- Det er et meget specielt album for mig.
Sådan siger Kenny Rogers' enke, Wanda Rogers, i forbindelse med et nyt album med hendes afdøde mand, der udkommer den 2. juni.
Aldrig tidligere udgivet
Ifølge ABC News indeholder albummet numre, der blev indspillet mellem 2008 og 2011, men som aldrig tidligere er udgivet.
Og både numre Kenny Rogers selv har skrevet samt covernumre.
I sidstnævnte kategori blandt andet Eric Claptons 'Wonderful Tonight' og Etta James' 'At Last'.
Mange af disse øjeblikke
- Kenny sagde ofte, at han ønskede, hans sange skulle være det, 'enhver mand ønsker at sige og det enhver kvinde ønsker at høre'. Jeg tror, der er mange af disse øjeblikke på dette album, fortæller Wanda Rogers.
Kenny Rogers huskes ikke mindst for hits som 'The Gambler', Lucille' og 'Lady'.
Og for duetter som 'Islands In The Stream' og 'Dont Fall in Love', som han sang med henholdsvis Dolly Parton og Kim Carnes.
Døde i 2020
Kenny Rogers døde den 20. marts 2020.
Han blev 81 år gammel.