Enkens rørende farvel

Datoen for bisættelsen af den afdøde politiker Peter Christensen er nu på plads

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter politikeren Peter Christensens død i en alder af 49 år deler enken Josefinde Kofoed et rørende farvel på Facebook. 

Tung afsked

Med en reference til St. St. Blichers melankolske sang 'Sig nærmer tiden' har hun sat ord på den tunge afsked med sin mand.

- I går sendte vi min jæger afsted mod de evige jagtmarker, skriver hun og oplyser, at bisættelsen finder sted torsdag 13. februar i Holmens Kirke. 

Gravøl

Efterfølgende vil der være gravøl på Josty på Frederiksberg – præcis som Peter Christensen ønskede det.

- Jeg har lovet Peter, at der skal grines mere, end der skal grædes, tilføjer hun.

Tidligere minister, Peter Christensen, er død

Markant figur

Den tidligere Venstre-minister og MF’er gik bort efter længere tids sygdom. Han blev 49 år. Peter Christensen var en markant figur i dansk politik, hvor han blandt andet nåede at være skatte- og forsvarsminister for Venstre.

Først og fremmest

Ud over sin politiske karriere huskes han som jæger, sønderjyde og Ridder af Dannebrog - men for sin familie først og fremmest som en kærlig ægtefælle og far.

- Det er sådan, vi vil savne og mindes ham. Vores Peter, siger enken, der fungerer som nyhedsvært på TV 2 News.

Powered by Labrador CMS