Er blevet mor igen
X Factor-dommeren har fået sit første fælles barn med musikeren og samarbejdspartneren Adi Zukanovic.
Nu er det ikke længere kun egne pophits, der bliver sunget hjemme hos Oh Land og musikeren Adi Zukanovic.
Den 35-årige sangerinde og den 32-årige musiker er nemlig blevet forældre til parrets første fælles barn – en lille dreng.
Artiklen fortsætter under videoen
Det fremgår af en story på det sociale medie Instagram.
Oh Land, der bærer det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, afslørede graviditeten på Instagram i februar, kort inden at årets “X Factor” fik premiere.
– Siden jeg fik mit første barn, har jeg oplevet, hvilken kæmpe kærlighedsglæde det er. Jeg har altid vidst, at jeg ville have flere børn, sagde hun efterfølgende til Ritzau.
Oh Land har også sønnen Svend på fire år fra forholdet med kunstneren Eske Kath, som hun blev skilt fra i 2017 efter fem års ægteskab.