Annonce
Er du hoppet på ny udfordring? Det er synd
Kan ellers uskyldige fotos fra vores fortid misbruges? Måske.
Annonce
Bruger du sociale medier, har du formentlig lagt mærke til, at en ny dille har sat sig grundigt fast på blandt andet Facebook, Instagram og Twitter.
Dillen er blandt andet kendt som #10yearchallenge og den går i sin enkelthed ud på, at du finder et billede af dig selv fra 2009 og et billede fra 2019 og lægger dem op ved siden af hinanden, så hele verden kan se, hvor meget – eller lidt – du har udviklet dig.
Det er der mange, der gerne vil, og vi har den seneste tid set både helt almindelige mennesker – og ekstremt kendte mennesker – tage del i udfordringen, men det er ikke alle, er jubler lige højt.
Annonce
Hvad kan de fotos ellers bruges til?
Faktisk findes der de, der er noget bekymrede over dillen, og som tror, at udfordringen er startet af Facebook. En af skeptikerne er forfatteren og teknologieksperten Kate O’Neill, der på Twitter skrev, at hun for 10 år siden formentlig var hoppet på dillen, men sådan er det ikke i dag.
– Jeg tænker på, om alle de data (fra de mange billeder, red.) kunne bruges til at træne ansigtsgenkendelsesalgoritmer, skrev Kate O’Neill blandt andet i et tweet.
Hun har siden sat flere ord på, hvad det er, hun ikke er helt tryg ved ved den nye dille. Det sker i en klumme i Wired, hvor hun blandt andet anerkender, at billederne, folk bruger, langt hen ad vejen har været offentligt tilgængelige i årevis. Folk har jo ofte fundet dem i deres billedarkiver på netop Facebook.
I klummen skriver Kate O’Neill dog også, at den særlige udfordring sikrer et datamateriale, der er meget, meget nemt at arbejde videre med. Hvis man vil bruge billeder af folks ansigter, der viser hvordan deres udseende har ændret sig over tid, er det nemmest, hvis man har et “før og efter” foto, eksempelvis et selfie fra 2009 og et selfie fra 2019.
Hvis du har taget del udfordringen, og i en tilhørende billedtekst skrevet, hvor og hvornår det første og seneste billede er fra, har du gjort det nemmere at bruge dine fotos til skummelt brug.
– Det har med andre ord betydet, at der nu er et stort datasæt af nøje udvalgte foto af folk fra cirka for 10 år siden og i dag, skriver Kate O’Neill i klummen.
Kritikken fra forskellige fronter har været voldsom nok til, at Facebook selv har reageret i en officiel kommentar, blandt andet CBS News referer til.
– Det er brugerskabt. Det gik viralt af sig selv. Facebook startede ikke denne dille, og den bruger billeder, der allerede findes på Facebook. Vi får intet ud af det, skriver Facebook i den officielle kommentar.
Er det en dårlig ting?
Kate O’Neill anerkender i sin klumme, at det ikke nødvendigvis er dårligt, at billeder som dem, folk lægger online i forbindelse med en udfordring som denne, bliver brugt til at bygge bedre software.
Hun påpeger dog, at ansigtsgenkendelsesalgoritmer kan bruges til tre ting; de respektable, de kedelige og de risikable. I den ene ende kan man bruge ansigtsgenkendelse til at finde forsvundne personer. I den anden ende kan forsikringsselskaber i fremtiden, ifølge Kate O’Neill, bruge ansigtsgenkendelsesalgoritmer til at kræve flere penge af dig for at være kunder hos dem.
Det er uvist, om de mange billeder, kendte og ukendte har lagt online i denne forbindelse, skal bruges til noget som helst andet end beundring, grin og andre følelsesudbrud fra dem, der ser dem.
Men Kate O’Neill opfordrer som minimum folk til at overveje konsekvenserne af at deltage i dillen, før de går på jagt i arkivet.
