Er Madeleine på vej hjem?

Den svenske prinsesse har kigget på svensk skole til sin datter

Prinsesse Madeleine bor til dagligt i Florida, USA, sammen med sin mand og parrets tre børn. Men under sin sommerferie i Sverige har hun angiveligt kigget på skolemuligheder for sin datter, syvårige Leonore, i Stockholm.
Prinsesse Madeleine bor til dagligt i Florida, USA, sammen med sin mand og parrets tre børn. Men under sin sommerferie i Sverige har hun angiveligt kigget på skolemuligheder for sin datter, syvårige Leonore, i Stockholm.
Offentliggjort Sidst opdateret

Noget kunne tyde på, at svenske prinsesse Madeleine og hendes familie fremadrettet planlægger at tilbringe mere tid i Sverige.

Eller endda overvejer at flytte dertil permanent.

Det skriver Svensk Damtidning.

Har kigget på skole

Ifølge mediet har prinsessen besøgt 'Campus Manilla', hvor kronprinsesse Victorias og prins Daniels datter Estelle, går i skole.

Madeleine og hendes mand, Christopher O'Neill, skulle angiveligt være interesseret i at finde en skole til deres ældste barn, syvårige prinsesse Leonore, som skal starte i første klasse det kommende efterår.

Lejligheden renoveret

Tidligere i år valgte prinsesseparret også at få lavet en større renovering af deres lejlighed på Hovstallet, der ligger i gåafstand til netop Campus Manilla i Stockholm.

Der blev blandt andet tilføjet et nyt soveværelse, walk-in closet, garderobe og et badeværelse. 

Prinsessefamilien bor i dag i Florida, USA.

Powered by Labrador CMS