Er millionærer – ved det ikke

Hele to millionærer har endnu ikke henvendt sig oven på lørdagens trækning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre jyder er millionærer, efter Lotto-lykken lørdag aften har tilsmilet dem.

De to af dem ved det dog ikke endnu.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den tredje millionær, der har et Lotto-plus abonnement og er fra Horsens, har henvendt sig.

Her er kuponerne købt

Den ene af de to uvidende millionærer kan endda kalde sig mangemillionær.

Den heldige vinder har vundet hele 10 millioner, siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil:

– Efter sådan en lørdag aften må det være en skøn søndag morgen at vågne op til. Med en præmie på 10 millioner kroner kan den heldige Lotto vinder udleve mange af sine drømme og ønsker og gøre dagligdagen lidt sjovere. Der skal lyde et kæmpestort tillykke herfra, siger hun.

Vinderen har købt sin kupon i Superbrugsen i Hobro.

Den anden heldige vinder er fundet på millionærgarantien – og kan derfor i princippet have haft 0 rigtige.

Den kupon er købt i Kvix på Østerbakken i Thisted.

 

Powered by Labrador CMS