Erstatter X-Factor med spritnyt show

Britiske ITV har ingen planer om at genoptage legendarisk talentshow

Musik-mogulen Simon Cowell er snart klar med en afløser for X-Factor i Storbritannien. Foto: Scanpix/REUTERS/Phil McCarten
Musik-mogulen Simon Cowell er snart klar med en afløser for X-Factor i Storbritannien. Foto: Scanpix/REUTERS/Phil McCarten
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ikke udsigt til flere sæsoner med X-Factor i Storbritannien. Det bekræfter ITV overfor BBC.

Det legendariske show, der blev skabt af Simon Cowell, løb senest over de britiske skærme i 2018.

- Der er ingen aktuelle planer for endnu en sæson af X-Factor på nuværende tidspunkt, siger en talsmand for ITV.

Flere end 17 millioner så med

Showet tiltrak ofte flere end 10 millioner seere og hele 17 millioner så med, da Matt Cardle blev kåret som vinder i 2010.

Men populariteten begyndte at  dale og i 2018 faldt det gennemsnitlige seertal til kun godt fem millioner.

Nyt show på bedding 

Hardcore fans af talentshows behøver dog ifølge BBC ikke at fortvivle.

Simon Cowell er snart klar til at stå i spidsen for et dommerpanel i et nyt ITV -show, 'Walk The Line'.

Helt ny set-up

Her er det igen talenter, der konkurrerer på scenen men i et andet set-up.

Showet slutter med to finalister og vælger en af disse at droppe finalen, kan denne i stedet gå derfra med en pose penge.

Aftenens vinder fortsætter til næste uges show og mere berømmelse.

Powered by Labrador CMS