Et mareridt i vågen tilstand

Når journalist Anders Lund Madsen skal agere i sociale situationer, kan det meget vel være, at han ender ude på toilettet.

Og det er ikke nødvendigvis, fordi han har en overaktiv blære eller godt kan lide at stadse sig ud i spejlet.

I stedet er han ikke særlig god til det med andre mennesker, fortæller den 59-årige journalist og tv- og radiovært.

- Egentlig er det dumt at blive journalist, når man har sociale udfordringer, lyder det fra Anders Lund Madsen.

Meget isoleret

- Men faget gjorde også, at jeg pludselig havde en grund til at tale med folk, fordi jeg skulle interviewe dem. Og det er jeg langt bedre til end bare at konversere, siger han.

Før Anders Lund Madsen kom ind på journalisthøjskolen, og før man kunne høre hans stemme i radioen og se hans ansigt på tv'et, var mange af ungdommens aftentimer brugt alene.

- Jeg var meget isoleret, vil jeg sige. Jeg havde virkelig en stille ungdom, hvor jeg sad meget hjemme hos mig selv, fortæller Anders Lund Madsen.

Og det blev ikke bedre, da han blev optaget på journalisthøjskolen.

Var tvunget til det

Her havde han store problemer med at ringe til kilder, som mange journalister gør dagligt.

- Det gik ad helvede til. Men ved Gud i himlen kom jeg i praktik på Ekstra Bladet, hvor det jo virkelig handler om at ringe til folk, der ofte ikke kan lide, at du ringer til dem, siger Anders Lund Madsen.

- Det var terapi, for jeg var tvunget til at gøre dét, som jeg var meget bange for. Og så opdagede jeg, at man ikke dør af at blive skældt ud af Uffe Ellemann-Jensen, siger Anders Lund Madsen om Venstre-veteranen.

Selv om Anders Lund Madsen lærte lidt om at tale med folk, så kan usikkerheden i sociale situationer stadig krybe ind under huden på den garvede journalist den dag i dag.

Drager til Nepal

- Det kan stå helt stille inde i hovedet på mig, og så kan jeg finde på at sætte mig ud på toilettet og håbe på, at det forsvinder, fortæller han.

Derfor mener Anders Lund Madsen da også, at det heller ikke var særlig begavet af ham at sige ja til Viaplays nye rejseprogram "The Journey". Her drager seks kendte danskere til Nepal, hvor de blandt andet vandrer i bjerge.

Med på turen foruden Anders Lund Madsen er fodboldikon Stig Tøfting, tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind.

Inden Anders Lund Madsen overhovedet var landet i Nepals hovedstad, Kathmandu, havde han gjort sig katastrofetanker om turen.

Mareridt i vågen tilstand

Både om, at han skulle være sammen med en gruppe mennesker, han ikke kendte så godt, og som han ikke selv havde valgt.

- For mig at se var det at stige ud i Kathmandus lufthavn og se kaos udfolde sig for mine øjne et mareridt i vågen tilstand. Her havde jeg aldrig troet, jeg ville rejse hen frivilligt, fortæller han.

Selv kan Anders Lund Madsen godt lide at rejse til destinationer, som er forudsigelige, rolige og trygge.

Spildte bekymringer

- Jeg har lige været i Island, hvor der er meget ordentligt, tjek på tingene, og jeg kunne køre rundt i min egen bil, fordi jeg tog færgen. For mig er Nepal det helt modsatte.

Men hurtigt skulle Anders Lund Madsen opdage, at hans bekymringer var spildte.

- Jeg troede, det var sådan et sted, hvor folk råbte ad hinanden, og der nærmest ikke var nogen regler. Men det er det modsatte. Og det var så fantastisk at se, fortæller han.

Først fede bagefter

- Der blev givet plads til alle, og den indstilling forplantede sig på mystisk vis også i os, der var der.

Ifølge Anders Lund Madsen begyndte han også at slappe mere og mere af i sine rejsekammeraters selskab.

- Næsten alle ture, jeg har været på, har først været fede bagefter, siger han.

- Men for første gang prøvede jeg at være et sted, hvor jeg faktisk synes, det var et rart og godt sted, og jeg havde ikke travlt med at komme videre.

Dumt er interessant

Spørger man Anders Lund Madsen, sagde han ikke ja til Nepal-turen for at udfordre sig selv. Det ville være meget forkert at sige, mener han.

- Jeg ville rigtig gerne have, at det var sådan, at det forholdt sig, men jeg er bidt af, at hvis noget lyder dumt, så er det også utrolig interessant at gøre.

- Min erfaring er, nu hvor jeg efterhånden har prøvet mange mærkelige ting, at det næsten altid er sjovt, interessant og spændende et eller andet sted.