Få dage efter gendannelsen: Sørgeligt nyt for Abba-fans
Abba bliver, hvor de er.
Som Kendte.dk kunne fortælle lørdag, blive måske verdens største gruppe nogensinde – Abba – genforenet efter 35 år.
Der er dog lige et aber dabei. Det fortalte Björn Ulvaeus nu i et interview på amerikanske CNN. Og sikkert en sørgelig nyhed for mange fans.
Abba skal have skrevet to nye numre, der – indtil videre – er planlagt til offentliggørelse i december.
Da nyheden om genforeningen brød, blev også titlen på den ene sang – I Still Have Faith in You – og i interviewet fortæller Ulvaeus så, at udspil nummer to hedder Dont’ Shut Me Down.
Til de forventningsfulde fans har han dog også en dårlig nyhed: Abba bliver, hvor de er. Der er ingen turne i vente. Noget, som bandet faktisk aldrig har praktiseret så meget, som man måske skulle tro.
– På 10 år turnerede vi måske i syv måneder, siger Björn Ulvaeus i interviewet med CNN.
– Og der er hårdt derude, siger han videre og uddyber med, at tiden blev brugt på at skrive sange og indspille.
Derudover er han ellers mere end glad for det genopståede samarbejde.
Som det kom frem i offenliggørelsen af genforeningen, mener de fire medlemmer i bandet, de 35 mellemliggende år har føltes som en kort ferie.
– Vi er måske blevet ældre, men sangene er nye, udtalte Abba i en pressemeddelelse.