Fake news: Verdenskendt musiker stopper IKKE karrieren
Rygterne om karrierestop var overalt efter et interview med Daily Mail, men nu afviser Michael Bublé-lejr, at der er hold i historien.
Det gav et sæt i hele verden, da den kendte musiker Michael Bublé eftersigende stoppede sin karriere i musik, grundet sønnes kræftsygdom. Men nu har Michael Bublés lejr åbnet munden omkring de florerende rygter om et karrierestop.
– Michael Bublé har absolut ingen planer om at gå på pension. Jeg sad der ikke, da interviewet blev lavet, men det må være blevet taget ud af en kontekst, siger Liz Rosenberg, der er Michael Bublés publicist, til Insider.
Liz Rosenberg fortæller endvidere, at det vilde rygte må være kommet i en snak om de tanker, som superstjernen gjorde sig i kølvandet på sønnens sygdom.
– Måske har han diskuteret de forskellige følelser, som han har gået igennem de seneste år. Men jeg kan forsikre dig, at der er et nyt album på vej, TV-optrædner og en potentiel koncerttourne, siger Liz Rosenberg.
Hovedpersons interview indikerede stop
Liz Rosenbergs udlæg af interviewet er meget langt fra det indtryk, som man fik efter at have læst Daily Mails interview med Michael Bublé.
– Det her er mit sidste interview. Jeg trækker mig tilbage fra branchen. Jeg har lavet den perfekte plade – og nu kan jeg forlade scenen på toppen, lød ordene i interviewet med Daily Mail.
Den 43-årige hitmaskines søn Noah har fået konstanteret leverkræft i en alder af fem. Og det er denne sygdom, der har sat gang i spekulationerne om Michael Bublé ville stoppe sin karriere endegyldigt. Canadieren har i alt solgt 75 millioner albums og vundet fire Grammy-priser.