Faldt pladask for ham

Per Pallesen er blevet stærkt inspireret af en kendt tv-kok på DR

Udgivet Opdateret

Tjener Boldt fra ’Matador’-serien er ikke kun til øl, snaps og gammeldags mad.

Han er nemlig faldet pladask for den britiske tv-kok Rick Stein, der giver gode tips til kulinariske weekender i europæiske byer på DR.

Og da seerne for nylig kunne opleve ham besøge Palermo, blev Per Pallesen og fruen Vivian Dencker inspireret til selv at besøge den sicilianske by.

- Det må vi prøve

- Så tænkte vi, det skal vi sørme prøve, sagde den 80-årige skuespiller til Kendte.dk ved premieren på ’Love Me Kenter’ i Det Ny Teater.

- Rick Stein er jeg helt syg med. Han er så god. Vi skal bare opleve byen og slappe af, lød det fra Per Pallesen, der i forvejen har et tæt forhold til Italien.

- Vi har en lejlighed i Rom, hvor vi har holdt nytårsaften, fortæller Per Pallesen, der også er vinkender, foredragsholder og forfatter udi de ædle druers verden.

- Dejlig vin

Så der skal også gøres opdagelser på den konto naturligvis.

- De har også meget dejlig vin på Sicilien. Det er faktisk det område i Italien, hvor der produceres mest vin, fortalte han.

Per Pallesen og Vivian Dencker rejser snart til Sicilien for at slappe af.
Per Pallesen og Vivian Dencker rejser snart til Sicilien for at slappe af.
Powered by Labrador CMS