Familie-drama: Kate rasende på dronningen
Prinsessen er i den grad raget uklar med den nykronede dronning
Der var kold luft mellem prinsesse Kate og dronning Camilla under kroningen.
Det påstår den britiske kongehusekspert Tom Bower, som har skrevet flere bøger om de royale, ifølge New York Post.
Kun fire måtte komme
Gæstelisten var årsag til, at prinsesse Kate var rasende på dronning Camilla, hævder Tom Bower.
Kun fire af prinsessens familiemedlemmer var nemlig blevet inviteret til kroningen, mens hele 20 af dronningens nærmeste var til stede.
For eksempel måtte prinsessens søskende ikke tage deres partnere med.
Nægtede at neje
Et andet tegn på familiestriden var, at prinsesse Kate nægtede at neje for dronning Camilla.
- Da kongen og dronningen forlader tronerne og sætter kursen mod udgangen af Westminster Abbey, vil du se, at alle bukker og nejer for kongen, men at ingen bevæger så meget som en muskel, når Camilla passerer. Det skyldes, at de var vrede på hende, lyder det fra kongehuseksperten.