Familien: Det var drab
Flere måneder efter hans død begynder familien at spekulere i, hvad han i virkeligheden døde af
Den 34-årige popstjerne døde ikke af en overdosis, men han blev i stedet dræbt, lyder det fra både hans mor og tidligere forlovede.
Sådan skriver The Sun.
Forlovet hopper med
De mener ikke, at politiet har gjort deres arbejde godt nok, og derudover mener de, at der i perioden op til hans død var ting, der ikke hang sammen.
Tidligere var det alene hans mor, som stod med anklagerne mod politiet om ringe efterforskningsarbejde, men nu er den tidligere forlovede således også i tvivl.
Ligger søvnløs
- Jeg vil vide, hvad der virkelig skete, så jeg kan fokusere på at opdrage vores søn Prince uden hele tiden at ligge søvnløs hver eneste nat over, hvad der skete med hans far, siger den tidligere forlovede Melanie Martin til mediet.
Noget, der undrer hende, er at han ikke havde sin telefon på sig, da han blev fundet død, og at døren, til det badeværelse han blev fundet i, stod på vid gab.
Politiet i Lancaster, Californien mener fortsat, at der er tale om en overdosis.