Familien i chok: Død efter hjerteanfald
Uwe Bohm blev blot 60 år gammel
Den tyske stjerne-skuespiller Uwe Bohm er helt uventet gået bort.
Han døde lørdag som følge af et hjerteanfald.
Det skriver flere tyske medier.
Bekræftet af hustruen
Den triste nyhed er også blevet bekræftet af Uwe Bohms hustru og skuespillerkollega, Ninon Bohm, i et opslag på Instagram.
- Det er med uendelig stor sorg, vi meddeler, at vores elskede far, mand og søn, den store skuespiller Uwe Bohm, pludselig og helt uventet er gået bort, skriver hun på vegne af familien.
Uwe Bohm spillede med i et hav af film- og TV-serier.
Kendt fra Tatort
Mest kendt blev han for 'skurkeroller' i en lang række kriminalfilm.
Blandt andet 'Tatort' , på dansk: 'Gerningsstedet', som også mange herhjemme har kunnet følge med i på de tyske tv-kanaler.
Uwe Bohn var også med i flere teateropsætninger - ikke mindst komedier.
Han blev blot 60 år gammel.