Familien i dyb sorg: TikTok-stjerne død
En ufattelig tragedie har ramt familien
TikTok-stjernen Bobby Moudy, som var far til tre, døde på tragisk vis i sidste uge.
En tæt ven af familien, Mandy, har startet en indsamling via GoFundMe, hvor hun oplyser, at han har taget sit eget liv.
"Den 28. blev han et tragisk offer for selvmord. Bobby var fuld af liv og latter, men han var også voldsomt tynget af økonomiske problemer," skriver hun.
Døde i sit hjem
Ifølge TMZ døde Bobby Moudy i sit hjem i den amerikanske delstat Mississippi.
Han efterlader sig sin kone Jennifer og børnene Kaytlin, Max og Charleigh.
Sønderknust og rasende på samme tid
Hans sorgramte kone har delt en tekst på sin Instagramprofil, som et familiemedlem har forfattet.
"Vi har alle så mange tanker og følelser, men få ord at udtrykke dem med. Det er svært at forklare, hvordan du det ene øjeblik er sønderknust over den mængde af smerte og desperation, han har følt, og det næste øjeblik er du rasende over det valg, han har truffet," lyder det blandt andet i opslaget.
TikTok-stjernen blev kun 46 år.