Familien reagerer efter chok-død
Ung model og skuespiller døde efter pludselig sygdom
Den sydafrikanske model og skuespillerinde Charlbi Dean blev kun 32.
Hun døde i mandags i New York City.
Charlbi Dean har lige haft sin gennembruds-rolle i den Guldpalme-vindende film 'Triangle of Sadness', hvor danske Vicki Berlin også spiller med.
Hun døde meget pludseligt efter uventet sygdom, og nu reagerer hendes familie i forbindelse med sorgen.
I et interview med Rolling Stone fortæller hendes bror, Alex Jacobs, at hans afdøde søster boede sammen med sin forlovede, Luke Volker, da hun begyndte at opleve nogle "mindre" symptomer, der bekymrede hende nok til at bede kæresten om at tage med hende på skadestuen.
Døde i løbet af få timer
Herefter døde hun i løbet af få timer, siger Jacobs, og den nøjagtige årsag til hendes død, afventer stadig en obduktion.
Det hele skete bogstaveligt talt i løbet af en dag, fortæller broderen.
'Hun fik hovedpine, gik i seng, vækkede sin kæreste og bad ham tage hende med på hospitalet', siger den 21-årige bror til Rolling Stone.
Virusinfektion
Familien er stadig ikke helt sikre på, hvad der skete, og de ved, obduktionen kan tage lang tid.
'Men det, vi har hørt, er, at der var en virusinfektion i hendes lunger,” siger broderen til Rolling Stone.
Han tilføjer, at hans søster var i en "meget, meget slem bilulykke" omkring 2009, der efterlod hende med en brækket ryg, brækkede ribben og en manglende milt.
Utroligt kærlig
'De fjernede hendes milt. Den skal bekæmpe infektioner, og den manglende milt, kunne have været endnu en årsag til, at hun ikke kunne bekæmpe virussen, siger han.
Broren, der er jurastuderende siger, at hans søster var en utroligt kærlig person og familien er knust over tabet.