Fanny får kongelig debut

’Carmen Curlers ’-skuespilleren glæder sig til ny opgave på de skrå brædder

Offentliggjort Sidst opdateret

Fanny Leander Bornedal spillede overfor Ulf Pilgaard i ’Nattevagten 2’, og siden har hun foldet sig ud i den populære ’Carmen Curlers’-serie.

- Vi går i gang efter sommer med den tredje og sidste sæson, sagde den 23-årige skuespiller til Kendte.dk ved premieren på ’Fuld af Kærlighed’ tirsdag i Palads Bio.

Optræder i musikforestilling

Herefter er der bud efter filminstruktøren Ole Bornedals kønne datter på de skrå brædder.

- Det glæder jeg mig meget til, afslørede hun om debuten på Det Kgl. Teater i 2025, hvor hun er med i en musikforestilling om de danske varietéstjerner og søskende ’The Barrison Sisters’.

Men først står den på sommerferie.

- Jeg skal besøge nogle festivaler, blandt andet Roskilde, og så skal jeg for første gang til ’Smukfest’, lød det videre.

Fanny er single

Hvis vejret holder den fine stil som nu bliver hun hjemme. I modsat fald stikker hun af til sydligere himmelstrøg.

I forhold til kærligheden er hun single.

- Der er ikke nogen særlig i mit liv. Der er kun masser af kærlighed til mig selv.

Powered by Labrador CMS