Får ingen støtte fra mor

Den 40-årige kvinde hævder, at hun blev pint og plaget fysisk og psykisk på den skole, som hendes forældre sendte hende på, da de ikke længere kunne styre hende

Paris Hilton er stærkt utilfreds med den afstraffelse, som angiveligt fandt sted på hendes skole.
Udgivet Opdateret

Paris Hilton afslørede for nylig, at hun blev både pint og plaget, mens hun som ung gik på Provo Canyon School.

Hun har betegnet det elleve måneder lange ophold som 'regulær tortur'  fra lærernes side. Der var sågar tale om voldelig afstraffelse.

Den nu 40-årige hotelarving får imidlertid ikke megen opbakning fra sin egen mor, når hun fremsætter de alvorlige beskyldninger.

Hun skifter emne

- Hver gang jeg begynder at tale om Provo (skolen, red.), så skifter min mor emne. Jeg vil ikke gøre hende ked af det eller vred, lyder det nu fra Paris Hilton.

Paris Hilton forlod den forhadte skole som 18-årig tilbage i 1999.

Paris Hilton blev dengang mod sin vilje ekspederet til skolen, fordi hun ikke kunne opføre sig ordentligt i New York. Forældrene kunne ganske enkelt ikke styre deres egen datter.

Kan ikke lide alvor

Men noget tyder på, at forældrene stort set aldrig har talt med deres datter om det åbenbart stærkt traumatiserende ophold på skolen.

- Mor er bare så sjov, og hun kan bare ikke lide at være alvorlig. Jeg har aldrig haft en alvorlig og dyb snak med hende om det. Hun kan ikke lide at tænke på det. Hun vil bare være glad, så jeg ønsker ikke at ødelægge det for hende, lyder det fra Paris Hilton.

TV Stationen Fox News har talt med seks tidligere elever på skolen. Og de bakker faktisk Paris Hilton op i, at der foregik fysisk og mental afstraffelse.

Powered by Labrador CMS