Får klækkelig 'lønforhøjelse'

Den svenske regering forgylder kongen med ekstra millioner

Udgivet Opdateret

Kong Carl Gustaf kan se frem til en ekstra økonomisk håndsrækning i det kommende år. 

Det fremgår af det 2023 budgetforslag, den svenske regering netop har præsenteret.

Helt præcis er der afsat 167,9 millioner svenske kroner til kongehuset i budgettet, hvilket er en stigning på 18,7 millioner - det svarer til knap 13 millioner danske kroner - i forhold til det gældende budget. 

50-års regentjubilæum

Der er dog ifølge Svensk Damtidning en ganske god grund til den markante stigning.

2023 er nemlig året, hvor kongen kan fejre 50-års regentjubilæum, og det vil i sagens natur være forbundet med større omkostninger.

Blandt andet i forbindelse med sikkerheden i forbindelse med jubilæumsarrangementerne.

Også penge til Gustav Vasa 

Samtidig fremgår det af budgetdokumenterne, at nogle af de ekstra midler til kongehuset er tiltænkt markeringen af 500-året for, at Gustav Vasa, eller Gustaf I, der indførte tronarveretten og gjorde Sverige fri af det danske overherredømme, blev valgt til konge af Sverige.

Kong Carl Gustaf, som i 2023 kan fejre 50-års jubilæum som konge af Sverige.
Kong Carl Gustaf, som i 2023 kan fejre 50-års jubilæum som konge af Sverige.

   

Powered by Labrador CMS