Får nyt job

I en ny romantisk komedie skifter dansk skuespiller rampelyset ud med instruktørstolen, når han for første gang instruerer en film alene

Anders W. Berthelsen springer ud som filminstruktør på egen hånd. Han fik sit store gennembrud i DR tv-serien 'Taxa' i 1997. I serien spillede han taxachaufføren René. (arkivfoto)
Anders W. Berthelsen springer ud som filminstruktør på egen hånd. Han fik sit store gennembrud i DR tv-serien "Taxa" i 1997. I serien spillede han taxachaufføren René. (arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Anders W. Bethelsen, som selv har haft en lang karriere i både film og tv-serier, får en ny rolle på filmsættet. Det sker, når han før første gang, skal instruere en film på egen hånd.

Filmen med titlen "LYKKELIGE OMSTÆNDIGHEDER" forventes at blive en af næste års store romantiske komedier. Det skriver Nordisk Film Production i en pressemeddelelse.

Den 51-årige skuespiller er blandt andet kendt for sine roller i store danske dramaserier som "Krøniken" og "Taxa" og spillefilm som "Italiensk for begyndere" og senest for de tre komediefilm med titlerne "Klassefesten", "Klassefesten 2- begravelsen", "Klassefesten 3- Dåben".

Ikke første gang

Men det er ikke første gang, at Anders W. Berthelsen sidder i instruktørstolen.

I 2019 var han medinstruktør på den prisbelønnede film "Ser du månen, Daniel" sammen med Niels Arden Oplev.

Med skuespillere som Esben Smed, Sofie Torp, Roberta Reichhardt, Joachim Fjelstrup, og Martin Høgsted på rollelisten vil der for mange være flere genkendelige ansigter på skærmen, skriver produktionsselskabet i pressemeddelelsen.

Filmen vil få biografpremiere den 7. april til næste år.

Anders W. Berthelsen

Anders Wodskou Berthelsen (født 28. september 1969 i Rødovre), er en dansk skuespiller og filminstruktør.

Han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1994, og fik sit gennembrud i DR tv-serien TAXA i 1997 som René Boye-Larsen, men havde inden da været med i Niels Arden Oplevs debutfilm Portland.

Anders W. Berthelsen forsatte succesen med Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang, Lone Scherfigs Italiensk for begyndere og tv-serien Krøniken.

Han var med til at instruere Ser du månen, Daniel sammen med Niels Arden Oplev.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS