Fejrer jul sammen efter skilsmisse

Selv om en skilsmisse aldrig er sjov, har Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen været gode til at håndtere deres, fortæller håndboldeksperten

Offentliggjort Sidst opdateret

Fejrer jul sammen efter skilsmisse

Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen har håndteret deres skilsmisse godt og planlægger at fejre jul sammen.

Parret, der har været sammen i 11 år, prioriterer deres børns trivsel og samarbejder om familielivet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I begyndelsen af sommeren meddelte iværksætter og tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph og håndboldekspert Claus Møller Jakobsen, at de gik fra hinanden.

Parret nåede at være sammen i 11 år, hvoraf otte af dem var som mand og kone.

Har klaret det rigtig fint

Et halvt år senere fortæller Claus Møller Jakobsen, at selv om en skilsmisse aldrig er sjov, har han og hans nu tidligere ægtefælle været gode til at håndtere den.

- Det er altid svært, når der er børn indblandet, men jeg synes, at vi har klaret det rigtig fint. Vi er gode til at snakke og være sammen, fortæller håndboldeksperten.

En stor familie

Sammen har det tidligere kendispar to sønner, og derudover består familien af Andrea Elisabeth Rudolphs datter fra et tidligere forhold og Claus Møller Jakobsens to børn fra sit første ægteskab.

- Nu glæder vi os til, at vi skal holde jul sammen lige om lidt. Så det synes jeg, at vi har været fine og dygtige til at klare, lyder det videre håndboldeksperten.

Iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph og håndboldekspert Claus Møller Jakobsen blev skilt tidligere på året. Julen fejrer det nu tidligere par stadig sammen. (Arkivfoto).

Bryllup og barnedåb

48-årige Andrea Elisabeth Rudolph og 48-årige Claus Møller Jakobsen stod frem som kærester i begyndelsen af 2013.

Tre år senere sagde de ja til at blive mand og kone, samtidig med at deres første fælles barn blev døbt.

Vild med dans-vært

Andrea Elisabeth Rudolph var igennem mange år kendt som radio- og tv-vært blandt andet på de første sæsoner af "Vild med dans", inden at hun i 2009 lancerede sit eget skønhedsbrand, Rudolph Care.

Claus Møller Jakobsen er tidligere professionel håndboldspiller og deler i dag ud af sin ekspertise på TV 2.

Powered by Labrador CMS