Fejrer kærligheden: - Shit jeg er heldig

Rasmus Seebach mindes helt særlig dag på strand i Thailand

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er i disse dage 10 år siden, Rasmus Seebach og Julie Teglhus blev kærester.

På en strand i Thailand.

Siden har de fået børnene Holger og Helmut.

Og lige nu fejrer parret kærligheden i selvsamme eksotiske land.

Overvældende kaos

Det fremgår af opslag, de hver især har delt på Instagram.

- Vi fejrer dagen ved at være taget retur, men denne gang på en lidt anden slags ferie - mildt sagt. Ikke længere unge og nyforelskede, men sammen i det dejlige og på alle måder overvældende kaos, det er at have små børn, skriver Julie Teglhus i sit opslag.

Hun deler også en lille skøn billedserie af sig selv og sine drenge fra Thailand.

Lad os da nappe 10 år mere

I sit opslag kalder Rasmus Seebach kalder sig selv for heldig.  

- Shit, jeg er heldig. Jeg fik først nogenlunde styr på mit liv, da jeg for 10 år siden på en strand i Thailand fik overbevist en ufattelig smuk pige om, at NU skulle vi altså være kærester. Lad os da bare nappe 10 år mere, skriver han blandt andet.

Rasmus Seebach
Rasmus Seebach
Powered by Labrador CMS