Felix og Nikolai afslører planerne

Både prins Felix og prins Nikolai melder klar til sommerferien og afslører nu, hvad sommeren byder på af festligheder

Offentliggjort Sidst opdateret

Sommeren er over os, og det kan mærkes både hos prins Felix og prins Nikolai, der er klar til en festlig sommer, hvor der bliver plads til lidt af hvert. 

Det fortæller det royale brødrepar i et dobbeltinterview med Billed-Bladet

- Vi glæder os bare til at komme ud i det gode vejr. Der er jo solskin, og det bliver varmere, så jeg tror bare, vi glæder os til at få noget sol og varme og komme sydpå, indleder prins Nikolai interviewet. 

Fylder rundt

Sommeren bliver dog helt særlig for brormand prins Felix. Prinsen fylder nemlig rundt og bliver 20 år. 

Netop dette er da også noget, som Felix ser utrolig meget frem til. 

- Jeg har egentlig ikke de helt store planer, men jeg fylder selvfølgelig rundt og bliver 20. Det bliver stort, men ja, der er bare ikke noget, der slår sommeren. Det danske vejr om sommeren er det bedste. Det er dejligt varmt, og det er skønt, fortæller prins Felix i interviewet. 

Sidst, men ikke mindst afslører storebror prins Nikolai, at han har en overraskelse klar til lillebror, når han fylder rundt. 

- Mon ikke, han skal glæde sig til sin 20-års gave, fortæller Nikolai med et stort smil. 

Prins Felix ses her med resten af familien kort efter, at han var blevet student sidste år.
Prins Felix ses her med resten af familien kort efter, at han var blevet student sidste år.
Powered by Labrador CMS