Festival i baghaven

Sangerinden Maria Montell og filminstruktøren Tomas Villum Jensen har åbnet deres hjem for en jazzfestival, som de gerne ser fortsætter langt ud i fremtiden

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad stiller man op, når en verdensomspændende pandemi trækker stikket fra det, man lever af?

Det store spørgsmål stod sangerinden Maria Montell overfor, og det, der begyndte som en frustration, er endt ud i en festival.

Hun har nemlig banket sin egen tredages jazzfestival, Hop Creek Festival, på benene i sin og gemalen Tomas Villum Jensens gigantiske have.

Begyndte under nedlukningen

De har 25.000 kvadratmeter jord tilhørende hjemmet nær Humlebæk - derfor hedder festivalen Hop Creek - "hop" kan oversættes til "humle" og "creek" til "bæk".

- Det kom jo under corona, hvor mine kolleger og jeg ikke havde noget arbejde. Så startede det egentlig der, da jeg tænkte: "Nej, fandeme, nu laver vi noget derhjemme". Det har været sjovt, siger Maria Montell.

- Så det tror jeg, vi fortsætter med og gør til en tradition.

Havde lyst til at spille

Faktisk var det på opfordring fra følgere på de sociale medier, hvor Maria Montell var begyndt at optræde live på Facebook, tilføjer hendes mand, Tomas Villum Jensen.

- Der var der flere og flere, der sagde: Kan I ikke gøre noget, eller kan vi ikke bare komme og betale nogle penge?, fortæller filminstruktøren, inden Maria Montell tager over:

- Det var det, det sprang ud af. Det var lysten til at spille musik. Og så skal man jo også holde sig i gang, siger hun.

Ingen planer om vokseværk

Parret har blandt andre haft Karen Mukupa, Benjamin Koppel, Marie Carmen Koppel og Anders Blichfeldt på plakaten hjemme i deres store have.

Men der er ikke planer om, at festivalen skal vokse sig meget større end det.

- Det skal stadig være den der intime oplevelse, fordi det ligesom er hjemme hos os, lyder det fra Maria Montell.

Den 53-årige sangerinde Maria Montell og den 51-årige filminstruktør Tomas Villum Jensen blev gift i 2006, og sammen har parret tre børn: Villum, Smilla og Lilly.
Den 53-årige sangerinde Maria Montell og den 51-årige filminstruktør Tomas Villum Jensen blev gift i 2006, og sammen har parret tre børn: Villum, Smilla og Lilly.

MARIA MONTELL

Maria Montell er et etableret navn på den danske musikscene, og har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver. Sange og pop hits, som “Jeg er her for dig” Sådan går det hvergang” “Svært at være gudinde” “Kys mig op til himlen” “Her er gude godt, at være” “Imens hun sang (Di da di ) etc… Var nogle af P3´s mest spillede sange i 90´erne Hun er opvokset med Jazz, som en fast bestanddel af hendes barndom, det er derfor naturligt, at Maria Montell ikke kan lade være med at elske jazzen og de dejlige evergreens der er skrevet igennem tiden.

Kilde: Mariamontell.dk
Powered by Labrador CMS