Skip to main content

Festival i coronaens tegn

Det har været et skæbneår for den franske filmfestival, fortæller formanden for Danske Filmkritikere

Afstand, mundbind og håndsprit. Filmfestivalen i Cannes har også været påvirket af coronapandemien.
Afstand, mundbind og håndsprit. Filmfestivalen i Cannes har også været påvirket af coronapandemien.Johanna Geron/Reuters

Den bliver betegnet som verdens vigtigste og største filmfestival.

Og efter halvandet år i coronapandemiens skygge, hvor biografer og kulturtilbud har været periodevist lukket rundt omkring i hele verden, har filmfestivalen i Cannes mere end nogensinde haft noget at bevise.

Det fortæller Nanna Frank Rasmussen, der er formand for Danske Filmkritikere. Hun har selv været til stede i det sydfranske, hvor Guldpalmen uddeles lørdag.

- Det har været et slags skæbneår for festivalen, for den har skullet overbevise verden om, at filmen ikke er død, og at der stadig er en magi forbundet med at gå i biografen og se måske især den slags kunstfilm, som de viser hernede, fortæller hun.

Nanna Frank Rasmussen har godt kunne mærke, at det har været et anderledes år i Cannes uden så mange fester og stjerner. Men film har der været masser af.
Nanna Frank Rasmussen har godt kunne mærke, at det har været et anderledes år i Cannes uden så mange fester og stjerner. Men film har der været masser af.Claus Bech/Ritzau Scanpix

En kæmpe opgave

Og så har der også ligget en kæmpe opgave i at få tusindvis af journalister, filmskabere og branchefolk til at valse ind og ud af biografer, presseseancer og røde løbere, uden at risikere at det endte galt.

- Det er i høj grad en filmfestival, der har stået i coronaens tegn. Det var først for kort tid siden, at det blev 100 procent sikkert, at den overhovedet kunne blive til noget.

- Man har skullet testes hver 48. time, og festivalen har gjort et virkelig godt forsøg på, at det ikke skulle blive et superspreder-event. Men det betyder også, at folk har været så glade hernede, fordi den faktisk blev til noget, siger Nanna Frank Rasmussen.

Ikke er alt som det plejer

Alligevel har det været tydeligt at mærke, at ikke alt har været som det plejer.

- Det har sat lidt en dæmper på det hele - der har ikke været de store gallafester, der har ikke været det store udtræk på den røde løber og ikke så mange stjerner, som der plejer, men det betyder også, at her har været meget mere roligt, fortæller Nanna Frank Rasmussen.

Men selv om der har været færre mennesker og mere afdæmpet stemning, så har der været smæk for skillingen på det store lærred og masser for journalister og filmkyndige at debattere.

- Der er nogle film, der har skilt sig ud - den franske "Titane" er en, der er blevet snakket om, fordi den er skør, voldsom og vild.

- Og Paul Verhoevens "Benedetta" har også været en, der blev talt om og grint af, fordi den handler om sex i et nonnekloster, hvor der blandt andet bliver lavet en dildo af en Madonna-figur. De her provokerende film er altid hernede, og dem snakker folk også om i år, siger hun.

Instruktør Paul Verhoeven og skuespillerinderne Virginie Efira and Daphne Patakia gav filmkritikerne i Cannes noget at tale om med filmen "Benedetta", der foregår i et kloster, men langt fra er hellig.
Instruktør Paul Verhoeven og skuespillerinderne Virginie Efira and Daphne Patakia gav filmkritikerne i Cannes noget at tale om med filmen "Benedetta", der foregår i et kloster, men langt fra er hellig.Johanna Geron/Reuters

Danmark ikke med

Danmark har glimret ved sit fravær i hovedkonkurrencen, hvor Guldpalmen er på spil, men hvis man tror, det har været et tyndt år for dansk film, tager man grundigt fejl.

Produktionsselskabet Snowglobe har haft hele fem produktioner og koproduktioner med ved festivalen, og så har der været plads i rampelyset til hele tre danske kortfilm.

- Det betyder, at de yngre talenter - dem, der kommer til at forme dansk films fremtid - har man allerede fået øje på her i Cannes.

- Vi skal tænke på, hvor lillebitte et land, vi er, og hvor få film, der rent faktisk er plads til i Cannes, så vi har absolut ingenting at være kede af i Danmark, lyder det fra Nanna Frank Rasmussen.

Del din kommentar