Fie Laursen hacket: Nøgenbilleder røg ud
Fredag formiddag er det lykkedes Fie Laursen at få begge sine Facebook-profiler tilbage efter de blev hacket. Hackeren offentliggjorde blandt andet private nøgenbilleder af bloggeren.
Blogger Fie Laursen har fået sine to Facebook-profiler hacket. Det betød, at blandt andet private nøgenbilleder af bloggeren blev sendt ud på Facebook af hackeren. Også billeder, hvor Fie Laursen smider sig rundt med penge blev offentliggjort.
– Jeg er dybt ked af nøgenbilleder røg ud og alle de private billeder, men er endnu mere ked af at personen startede ud med et seriøst opslag imod studerende, da det virker til at være mig jo, fortæller Fie Laursen til kendte.dk.
Det er fredag formiddag lykkedes Fie Laursen at få begge sine Facebook-profiler tilbage.
Bliver det meldt til politiet?
– Det bliver det. Lige nu er jeg bare dødtræt og på vej til hospitalet pga. den abort jeg skal have foretaget. Så det bliver politianmeldt. Dog er jeg ret sikker på hvem det er, siger Fie Laursen.