Fie tager bladet fra munden

Rygterne er mange, og det har nu fået Fie Laursen til at reagere

Offentliggjort Sidst opdateret

For en lille måneds tid siden kom Fie Laursens nybagte søn, Mateo, til verden. 

Det har siden hen sat gang i rygtebørsen. For hvem er faren til barnet? 

Svaret er endnu ikke afklaret, men nu har Fie Laursen fået nok af de mange rygter. 

Derfor har hun valgt at åbne op, og tager nu bladet fra munden. 

Det gør hun på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt en såkaldt 'story' ud til sine mange følgere.

Ligner ekskæresten

Det er især rygter om, at Fie Laursens ekskæreste Frederik Skovbjerg, der er kendt fra tv-programmet 'Ex on the Beach,' skulle være faren til Mateo. 

De rygter maner influenceren dog til jorden med det samme. 

- Internettet mener, min søn ligner min ‘Ex on the Beach’-kærlighed, Frederik. Lidt sjovt at skulle forholde sig til faktisk efter så mange år uden at være i nogen sammenhæng, men han er altså ikke faren, og jeg har intet imod, at folk synes Mateo ligner ham. Han er da en flot mand. Ellers havde jeg jo aldrig været kærester med ham, skriver Fie Laursen i sin story på Instagram. 

Hun beder desuden alle sine følgere om at stoppe med at blande sig i hendes privatliv. I stedet kalder hun sin eks for en 'sød mand.'

Fie Laursen reagerer nu på de mange rygter om, hvem der er faren til hendes barn.
Fie Laursen reagerer nu på de mange rygter om, hvem der er faren til hendes barn.
Powered by Labrador CMS