Filmstjerne afslører: Sådan var kysset
Et uforglemmeligt kys tog pludselig en uventet drejning
Filmstjernen Matt Damon har kysset mange smukke skuespillerinder løbet af sin karriere - og en af dem var selveste Scarlett Johansson.
Nu fortæller den berømte skuespiller om en morsom episode i forbindelse med optagelserne til filmen 'We bought a zoo', hvor de to skulle dele mundvand.
- Jeg skulle kysse Scarlett Johansson - kan du forestille dig, hvor frygteligt det var for mig? Det var et helvede! joker han i en samtale med sin medskuespiller i filmen 'Oppenheimer', Emily Blunt, ifølge Page Six.
Matt Damon beskriver filmkysset som "virkelig godt".
Lugtede af løg
Men optagelsen af kyssescenen forløb ikke, som skuespilstjernerne havde forventet.
De troede begge, at de var færdige med scenen, da Scarlett Johansson nød en sandwich til frokost.
Men det kom hun til at fortryde. For efter frokostpausen skulle de to skuespillere alligevel kysse igen.
Ifølge Damon udbrød Johansson: "Årh, shit! Jeg har lige spist en løgsandwich."
Filmstjernen fortæller, at han gjorde grin med hendes løgånde under kyssescenen.