Filmstjerne død: Hittede i Star Wars

Alan Harris har medvirket i de tre originale Star Wars-film, men i forskellige roller.

Alan Harris er død. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Star Wars-universet er blevet en ikonisk skikkelse fattigere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Alan Harris er død i en alder af 81 år. Det skriver Independent. Han var med i alle de tre originale Star Wars-film af George Lucas. Han er bedst kendt for at spille reptil-dusørjægeren Bossk i ‘The Empire Strikes Back’, der var nummer to af de originale film – den film, der i dag bliver betagtet som, nummer fem i serien.

Bossk skulle i filmen ud at jage the Millennium Falcon – der er styret af Harrison Ford i rollen som Han Solo. Ordren til at fange rumskibet er udstedt af filmens mørke fyrste ‘Sith-lorden’ Darth Vader.

Men Harris spillede faktisk også andre roller i Star Wars, da han i A New Hope og Return of the Jedi spillede en stormtrooper.

I 2018 kom det frem, at skuespilleren var blevet diagnosticeret med lungekræft.

– I sin 30-års karriere arbejdede han i baggrunden og som stand in i produktioner som Flash Gordon, Superman, Space 1999, UFO, Doctor Who og The Protectors, lyder det i en officiel udtalelse ifølge The Independent.

Alan Harris blev særlig elsket af Star Wars-fans verden over, da han blev kendt for at deltage i fankonventioner og hilse på de mange fans.

Powered by Labrador CMS