Finn Nørbygaard i comeback på scenen

Komikeren markerer sit 50-års jubilæum med et nyt show

Offentliggjort

Efter en tiårig pause vender den danske komiker Finn Nørbygaard tilbage til scenen for at fejre sit 50-års jubilæum i underholdningsbranchen med et nyt onemanshow.

Det skriver Ekstra Bladet med baggrund i podcasten 'Så har vi balladen'.

Det første betalte job

- For 50 år siden var jeg ude og optræde og fik 200 kroner sort. Hvor jeg sang for nogle pensionister. Det er mit første betalte job, siger han i podcasten og fortsætter:

- Jeg blev spurgt, om jeg ville lave et jubilæumsshow, hvor man kunne hente Jacob Haugaard, Jette Torp og Thomas Eje ind til et jubilæumsshow, men det lagde jeg med det samme ned. Det skulle være sådan tilbagebliksagtigt, og det kan jeg slet ikke.

Senere på året

Under sit seneste ophold i Thailand fik Nørbygaard en flod af ideer til showet, som har fået titlen 'Mit liv som klovn', og som får premiere senere på året.

Showet vil både reflektere over hans karriere som komiker og personlige livsbegivenheder, herunder hans økonomiske tab i Stein Bagger-sagen.

Finn Nørbygaard gør sig klar på scenen til at markere sit 50-års jubilæum.
Powered by Labrador CMS