Fire dage med Frederik i spidsen
Margrethe drager på rejse uden for landets grænser
Den 2. december deltager dronning Margrethe i en officersmiddag ved 'The Princess of Wales' Royal Regiment' i London.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
Udnævnt til æresoberst
At dronningen deltager ved netop dette arrangement, er der en helt speciel årsag til.
Tilbage i 1972 blev hun udnævnt til Allied Colonel-in-Chief - eller æresoberst - i The Queen's Regiment, der senere blev til 'Princess of Wales’s Royal Regiment'.
Og i 1997 overtog Dronningen hvervet som Colonel-in-Chief i samme regiment.
Fire dage med Frederik
Det er i øvrigt slet ikke fremmed, at dronning Margrethe drager til den Engelske hovedstad - blandt andet for at juleshoppe - i december.
Det kan være forklaringen på, at kronprinsen ifølge kongehusets kalender vikarierer som Danmarks regent ikke bare den 2. december, men i fire dage fra og med den 30. november til og med den 3. december.